Nordsøhelikoptere tilbage i luften
KORT NYT: Samtlige helikoptere af typen Sikorsky S-92 der opererer i Nordsøen er nu gennemgået uden at der er fundet fejl. Alle maskiner er derfor tilbage i luften. Sikorsky havde selv beordret et flyveforbud indtil helikopternes halerotor var undersøgt.
Bag flyveforbuddet lå en hændelse den 28. december, hvor en helikopter af typen Sikorsky S-92 tilhørende CHC Helicopter var tæt på at forulykke ved en offshore platform i Nordsøen.
Hændelsen, der skete på skotsk sokkel, er endnu ikke fuldt undersøgt.
Kilde: Rigzone