Usikkerhed om Tyra bremser DONG frasalg
Den uafklarede situation omkring fremtiden for Tyra-feltet betyder nu, at DONG salg af olie- og gasrørledninger og olieterminalen i Frederica er gået i står. energinet.dk skal købe, men prisen er umulig at fastlægge.
Regeringens uafsluttede forhandlinger med Maersk om en fornyet rammeaftale for olie- og gasudvindingen i Nordsøen er nu en medvirkende årsag til, at DONG´s salg af olie- og gasledninger samt terminalen i Frederica udskydes. Det skyldes, at prisen på aktiverne er umulig at fastlægge, når det er usikkert, hvor meget gas og olie, der kommer til at løbe igennem i fremtiden. Det skriver Berlinske Business.
Polikerne på Christiansborg har forlængst besluttet, at den vigtige infrastruktur ikke må sælges til hvem som helst, men skal forblive på i samfundets eje. Derfor bliver køberen det 100% statsejede Energinet. dk.
Men uden vished for om Tyra-feltet, der producerer 90 procent af den gas, der løber igennem de DONG-ejede rør, vil fortsætte - eller lukkes ned som bebudet af Maersk inden Nytår - kan handlen ikke gennemføres.
Samtidig har problemer med DONG´s prestigefyldte Hejre-felt også været med til at vanskeliggøre handlen.
»Som vi har sagt tidligere, blandt andet i foråret 2016, har den tidsplan, vi hidtil har arbejdet med for salget af olierøret, ikke kunnet holde. Det skyldes blandt andet den usikkerhed, der er om den langsigtede strategi for infrastrukturen ud til Nordsøen. Det står klart, at olierøret fortsat skal sælges til Energinet.dk. Salget kan først gennemføres, når DONG Oil Pipe har fået afklaret, hvad de ændrede vilkår betyder for de gældende aftaler omkring brug af og betaling for separationsanlægget ved råolieterminalen i Fredericia, som jo er opført til stabilisering af olieproduktionen fra Hejre feltet,« skriver kommunikationchef i DONG, Martin Barlebo, i en mail til Berlingske Business.
Forhandlingerne mellem regeringen og Maersk om fremtiden for det danske olie- og gasudvinding blev genoptaget efter Nytår, men endnu er der ikke sluppet noget ud om fremdriften.
Kilde: Berlingske Business