-
danskerederier.gif

Muslinger skal give plads til flere havbrug

Muslinger skal give plads til flere havbrug

Torsdag 19. januar 2017 kl: 10:35


Danmark skal tage en større del af det voksende marked for opdrætsfisk og dermed skabe flere danske arbejdspladser. Med et nyt lovforslag åbner regeringen for, at det bliver muligt at finde plads til nye havbrug, hvis der laves kompenserende tiltag, som mindsker miljøpåvirkningen.

Muslinger skal give plads til flere havbrug

”Akvakultur er i stor vækst på verdensplan, og Danmark har alle forudsætninger for at få del i det marked og øge eksporten og skabe flere danske arbejdspladser. Vi ønsker at indføre regler, så der kan etableres flere havbrug, når der kan skabes miljømæssigt råderum hertil”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Danmark har en lang tradition for at opdrætte fisk, men havbrugenes miljøpåvirkning har længe begrænset væksten i akvakulturbranchen. Nye havbrug kan kompensere for deres udledning ved at dyrke tang eller opdrætte muslinger. Det er vurderingen, at muslinger er det bedst egnede virkemiddel.

Når muslingerne høstes, bliver de næringsstoffer, som muslingerne optager ved at spise plankton, fjernet fra vandet. På den måde reduceres de miljømæssige konsekvenser, der følger af havbrugsproduktion.

”De nye regler vil give mulighed for at oprette nye havbrug på placeringer, der ikke er mulige i dag, samtidig med at der tages hensyn til miljøet. Der er reelt ikke blevet oprettet nye permanente havbrug i Danmark i 15 år, men med de nye regler fjernes en stor sten på vejen mod mere vækst i sektoren”, siger Esben Lunde Larsen.

Den primære hindring for vækst i den danske havbrugsproduktion er, at havbrug udleder næringsstoffer til vandmiljøet. Det er kun få steder i Danmark, hvor der er mulighed for at tillade en øget udledning af næringsstoffer til havmiljøet.

Lovforslaget ændrer miljøbeskyttelsesloven og skaber hjemmel til at udstede regler, som gør det muligt at godkende havbrug, hvor det ellers måtte afslås af hensyn til lovgivning, der vedrører vandmiljøet.
Kravene til placering og omfang af kompenserende marine virkemidler vil afhænge af det konkrete havbrugs størrelse og beliggenhed samt af hav- og kystområdets miljømæssige råderum.

Lovforslaget er et element i aftalen "Dansk akvakultur i vækst” og bliver 1. behandlet i Folketinget i dag.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Folketinget indfører topskat på storfiskere
- Forlist trawler i Hvide Sande hævet
- Bomtrawler kæntret ved Hvide Sande
- Store fiskeskibe får base på Skagen Havn
- Flere norske fiskere til Hanstholm
- Vilsund Blue tildelt Den Gyldne Østers 2018
- Nye ministre for fiskeri, miljø og fødevarer
- 16 fiskere savnes efter piratangreb
- Festen er forbi for industrifiskerne
- Rekord for fiskelandinger i danske havne
- FF Skagen A/S breder sig på havnen
- Stor fiskekoncern vælger Skagen Havn


Dagens mest læste

- Slå nu bak, for h……
- Aarhus Havn: 4 kæmper på 12 timer
- Folketinget indfører topskat på storfiskere
- Maersk vil hente jordvarme til danskerne
- Maersk Tankers får nyt avanceret værktøj


Ugens mest læste

- 22 evakueret fra brændende containerskib
- Orgier med narko og sex på krydstog
- Nye oplysninger om Scandinavian Star
- Den russiske flåde i alarmberedskab
- Containere vælter ned over bunkerskib
- Få meter fra et ordentligt brag
- Maersk lukker tre år gammel containerfabrik
- Se gigant gå til kaj i Fredericia
- Slå nu bak, for h……
- Tanker brækker over efter grundstødning
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst