Fem søfolk reddes i dramatisk aktion
En redningsaktion 130 sømil nord-øst for Skotland udviklede sig dramatisk, da besætningen ombord på fisketrawleren Ocean Way måtte springe overbord for at undgå at gå ned med det synkende skib.
Kaptajnen på Ocean Way sendte SOS-signaler ud kl. 06.50 fredag morgen, da trawleren begyndte at tage vand ind i den hårde sø.
Godt en time senere var en redningshelikopter, et redningsfartøj og fiskeskibet Gerda Saele nået frem, og to besætningsmedlemmer på redningsfartøjet blev overført til trawleren med pumpeudstyr.
Men pumperne kunne ikke følge med vandindtaget og da bølgerne var for høje til at redningsfartøjet kunne komme helt tæt på den synkende trawler, måtte kaptajnen kommandere alle besætningsmedlemmer til at springe over over bord.
Alle blev reddet op i helikopteren i god behold.
Se den dramatiske aktion her.
Kilde: Maritime Executive