Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

A.P. Møller Holding vil investere mia. i Afrika

A.P. Møller Holding vil investere mia. i Afrika

Onsdag 9. august 2017 kl: 10:20


A.P. Møller Holding skaber nu en ny kapitalfond, der skal investere milliarder i Afrika. Fonden etableres sammen med PKA, PensionDanmark og Lægernes Pension og har fra starten et kapitaltilsagn på ca. 3,5 mia. kr. Målet er at nå ca. 6,5 mia. kr.

A.P. Møller Holding vil investere mia. i Afrika
Robert Mærsk Uggla, CEO i A.P. Møller Holding

Den nye fond vil fokusere på investeringer i infrastruktur i Afrika - investeringer, der vil understøtte bæredygtig økonomisk vækst i regionen samtidig med, at investorerne opnår en attraktiv forrentning af deres kapital, hedder det i en fælles pressemeddelese fra selskaberne bag fonden.

Fonden bliver forvaltet af A.P. Møller Capital, der er et datterselskab af A.P. Møller Holding.

"A.P. Møller Holding blev etableret for at skabe værdiskabende virksomheder, der samtidig gør nytte for samfundet. Afrika, som har en arbejdsdygtig befolkning, der forventes at nå en milliard indenfor de næste årtier, har et presserende behov for yderligere investeringer i infrastruktur. Vi er derfor meget glade for at etablere en ny lovende virksomhed med et stærkt team, der har de rette kompetencer og erfaringer til at lede infrastrukturinvesteringer i vækstmarkeder, ” siger Robert Mærsk Uggla, CEO i A.P. Møller Holding og barnebarn til Mærsk Mc-Kinney Møller.

Peter Damgard Jensen, CEO PKA udtaler om den nye kapitalfond:
“PKA har i mange år investeret i infrastruktur i Danmark og udlandet. Vi har god erfaring med investeringer i Afrika og vi har i lang tid gerne villet investere mere på kontinentet. Med denne nye fond vil vi lave infrastrukturinvesteringer i Afrika og få mulighed for at sikre et godt afkast til vores medlemmer og samtidig gøre en positiv forskel i overensstemmelse med FN’s bæredygtighedsmål.”
Fonden vil være åben for yderligere institutionelle investorer i de næste 12 måneder. Ambitionen er at nå et samlet kapitaltilsagn på 1 mia. dollar, fremgår det af den fælles pressemeddelelse fra de fire selskaber.

A.P. Møller Holdin har 20 mia. dollar under forvaltning og er den erhvervsdrivende del af A.P. Møller Fonden.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Maersk Line dæmper optimismen
- Danske Maritime kommenterer finanslov
- Maersk er stadig på overvågningslisten
- Over 700 indiske fiskere savnes efter cyklon
- To lodsarbejdere mister livet ved kæntring
- Ny rapport om autonome skibe
- Maersk Line afslutter salg af Mercosul Line
- Dobbelt rekord på DFDS rute
- Bimco generalsekretær tager 5 år mere
- Danske Maritime udklækker maritim forsker
- Ny strategi i Danske Rederier
- Pas på - her sejler de selv


Dagens mest læste

- Kanal-færge gik på grund i Calais
- Navn på den omkomne i rig-ulykke frigivet
- Martin Bencher på stor opgave for Bladt
- Se Lauge Koch teste våbensystemerne
- Esvagt holder Nobelwind og Belwind i gang


Ugens mest læste

- Kaptajn stoppet med promille på 3,29
- En død efter ulykke på Maersk boreplatform
- Det ser rigtig dyrt ud…
- To lodsarbejdere mister livet ved kæntring
- Nye sonarkontakter kan være savnet ubåd
- Esvagt vil selv udruste mandskabsfartøjer
- Søværnet overtager nyt inspektionsfartøj
- Molslinjens nye Ro-Pax bliver klar til tiden
- Større undersøgelse af Nordsø-ulykke
- Containerskib smuglede 5.800 kg kokain
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst