Fred Olsen bestiller to trimaranfærger
Det spanske rederfirma Fred Olsen har bestilt to passager-trimaranfærger hos det australske skibsværft Austal Limited. Ordren, der har en værdi på 126 millioner EUR omfatter to 117 meter lange hurtigfærger, der skal leveres efter henholdsvis 29 og 36 måneder.
”Denne kontrakt er et gennembrud for vores næste generation af trimaran-design , der er mere sødygtige , giver bedre passagerkomfort og effektivitet, og viser, at trimaraner er det rigtige fartøj i de udfordrende havforhold i Atlanterhavet. Det er en fornyelse på markedet”, siger Ben Marland, vicedirektør for salg og marketing i Austral.
De to nye trimaraner vil hver især være i stand til at transportere over 1.100 passagerer og op til 276 biler med hastigheder på op til 38 knob. Konstruktionen af begge færger starter i 2018. Præcist, hvor fartøjerne bygges, er endnu ikke besluttet.
Trimaranerne, der konstrueres i aluminium, designes af Austal Australia. Det er det andet og tredje fartøj af denne type, der skal leveres til Fred Olsen S.A. Rederiet driver allerede verdens første og største trimaran-passagerskib, Benchijigua Express, designet og bygget af Austal.
Benchijigua Express har siden 2005 tilbudt en 50-minutters tjeneste mellem Los Cristianos på Tenerife og San Sebastián på La Gomera samt en 2 timer og 55 minutters service mellem Los Cristianos (Tenerife) - Santa Cruz de La Palma.
”Benchijigua Express er blevet et industrielt varemærke for kommercielt drevne færgeroperationer på dybt vand, der overstiger forventninger til ydeevne, hurtighed og kundeoplevelse på De Kanariske Øer”, siger David Singleton, Austals CEO.
Under teksten er en video af Benchijigua Express
Kilde: World Maritime News