Klik venligst
danskerederier.gif

USAs senat vil ikke ændre PTC-aftale

USAs senat vil ikke ændre  PTC-aftale

Fredag 10. november 2017 kl: 10:18


Den amerikanske PTC- støtteordning til vedvarende energi bliver ikke ændret ifølge Senatet i USA. Torsdag aften fremlagde Senatet sit forslag til en amerikansk skattereform. Her lægges ikke op til ændringer i skatterabatordningen til vindmølleprojekter.

”Vind er okay. Vi mener, at det er afgjort nu”, siger John Thune, der er en republikansk senator fra South Dakota og medlem af finanskomitéen i Senatet, ifølge Bloomberg News.

Donald Trumps forslag til ny skattelov blev torsdag i sidste uge fremlagt af et udvalg i Repræsentanternes Hus. Forslaget vil reducere skatterabatten til vindindustrien med over en tredjedel. Forslaget gik specielt hårdt ud over Vestas, der har USA, som sit største marked. Aktiekursen faldt med cirka 10 procent.

Efter offentliggørelsen i sidste uge er der kommet flere ændringsforslag til skattereformen. Her skiller Senatet s nye forslag sig voldsomt ud fra det, der blev fremlagt i Repræsentanternes Hus på områderne, der handler om virksomhedsskat og personskattelettelser.

Senatets forslag vil også udsætte sænkning af selskabsskatten til 20 procent et år og ændre mindre virksomheders mulighed for skattefradrag. Desuden går Senatsforslaget ikke ind for den foreslåede ophævelse af dele af sundhedsreformen, Obamacare, som foreslået af Trump, da der ikke er fremsat fornuftige alternative forslag.

Mandag den 13. november stemmes der om Senatets skatteforslag i finansudvalget. Efterfølgende skal Repræsentanternes Hus og Senatet, der tilsammen udgør Kongressen, træffe afgørelse om den endelige skattereform.

Forslaget om ophævelse af PTC- ordningen har betydet, at vindmølleproducenter, der leverer til det amerikanske marked, er faldet voldsomt i værdi. Da Vestas i går kom med sit regnskab for tredje kvartal, der ikke helt levede op til analytikernes forventninger, faldt kursen med omkring 20 procent, ikke mindst på grund af fremtidsudsigterne på USA -markedet.

Kilde: Bloomberg News


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- 31 nye dimitterede fra Rybners
- Det Blå Danmark laver musikvideo
- Containere vælter ned over bunkerskib
- Se gigant gå til kaj i Fredericia
- Guldjægere vil hente skatte for 750 mio. $
- Den sidste B&W’er i Europa
- Skilsmisse-slagsmål om yacht til 3 mia. kr
- Wilhelmsen tester drone-levering til skibe
- Marinehjemmeværnet slår til i Struer
- Krydstogtskibe trænges i Aarhus Havn
- Helt nye medlemmer fik ilddåb til søs
- Danske Havnes vandreudstilling på turne


Dagens mest læste

- Orgier med narko og sex på krydstog
- Equinor indgår store milliardkontrakter
- Otte evakueret fra synkende tyrkisk skib
- Voldsom brand på skib i Port Kembla
- Transocean vil skrotte fire dybhavsrigge


Ugens mest læste

- 22 evakueret fra brændende containerskib
- Containere vælter ned over bunkerskib
- Den russiske flåde i alarmberedskab
- Maersk lukker tre år gammel containerfabrik
- Se gigant gå til kaj i Fredericia
- Nye oplysninger om Scandinavian Star
- Guldjægere vil hente skatte for 750 mio. $
- ONE tager i mod første skrig-malede skib
- Maersk Edmonton grundstødt i Malaysia
- DFDS bestiller endnu en ny fragtfærge
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst