Skagen Havn bliver stjerne i TV-serie
Skagen Havn er kendt - ikke alene af søfolk fra store dele af verden - men også af turister, der år efter år drager mod Danmarks nordligste by og havn. I en ny TV-serie fra TV 2 Nordjylland bliver det muligt at opleve havnen og dens virksomheder helt tæt på.
”Som et sidste stop før Skagerraks frådende bølger er Skagen Havn kendt af søfarende fra hele verden. Men den er også et univers helt for sig selv og en livsnerve for et samfund i den allernordligste gren af landet”. Sådan lyder beskrivelsen af TV 2 Nord´s nye programserie, der skildrer livet og erhvervet på Skagen Havn.
Serien følger dagligdagen på havnen i 8 dage i træk i ugen op til industriferien 2017.
“Foruden de gode historier og dagligdagen på vores havn, er serien fyldt med flotte billeder fra havnen og fra vores mange spændende virksomheder, skriver Skagen Havn i en pressemeddelelse om den nye programserie.
Serien bliver sendt på TV 2 Nords kanal, Salto.
Se det første afsnit af serien HER.
Kilde: Skagen Havn