Sprængning går galt på Vordingborg Havn
En silosprængning på Vordingborg Havn gik slet ikke som planlagt. Den 53 meter høje silo væltede den forkerte vej og ramte det lokale bibliotek. Sprængningen fandt sted i fredags, men sprængningslederen kan i dag endnu ikke forklare, hvad der gik galt. Se med her.
“Vi har taget og indsamlet fotos og skal nu dels vurdere, om den sprængningsplan, der var udgangspunktet for sprængningstilladelsen, er blevet fulgt, og dels, om der var fejl i sprængningsplanen. Det har vi hyret en ekstern konsulent til at hjælpe os med,” siger Mads Justesen, politikommissær i Næstved Politi.
Sikkerhedsafstanden var 125 meter til siloen, så ingen mennesker kom til skade, da den væltede i den forkerte retning.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvornår årsagen til uheldet er fastlagt.
Kilde: Ingeniøren.