Imponerende krydstogtskib leveret til TUI
Det tyske TUI Cruises har netop taget levering af sit nyeste krydstogtskib Mein Schiff 1 fra Meyer Turku værftet i Finland. Det 315 meter lange skib er 10 pct. mere energieffektivt end Mein Shiff 6, der blev leveret i fjor, ligesom katalytiske convertere reducerer NOx forurening.
“Den imponerende nye 50 meter brede stål og glas vinduesstruktur lige over propellerne agter i skibet er et godt eksempel på, hvordan vi kombinerer design med vores tekniske færdigheder, der er understøttet af sofistikerede computermodeller,” siger Jan Meyer, der er CEO i Meyer Turku.
Det nye skib har plads til 2.894 passagerer, der kan forlyste sig i 12 restauranter og bistroer, 15 barer og lounges, 20.500 m2 dæk og omkring 2.400 m2 spa- og fitnessområder.
Kilde: Meyer Turku