Om to dage går det løs ..
Onsdag den 2. maj kl. 9 slår Lokomotivværkstedet i København dørene op til den fjerde udgave af den internationale danske maritime messe - Danish Maritime Fair - i Lokomotivværkstedet i København.
På messen kan de besøgende møde en lang række danske og udenlandske maritime udstillere, der viser deres produkter og kompetencer frem.
Ud over et mange udstyrsproducenter er der også mulighed for at møde maritime organisationer, NGOer og myndigheder - og sidst men ikke mindst skiberedere. Danske Rederier, der repræsenterer de største danske rederier, er til stede med deres egen Lounge på messen - også tyskere redere har denne gang fundet vej til messen.
Danish Maritime Fair har åben onsdag og torsdag kl 9-17, fredag kl. 9-15. Det er muligt at købe billetter ved indgangen, men det er lettest at sikre sig en billet via messens hjemmeside www.danishmaritimefair.dk.
Ud over de mange udstillere er Lokomotivværkstedet også ramme om en række maritime konferencer, workshops og møder. De fleste mødeaktiviteter er desværre fuldtegnede - men det er fortsat muligt at købe billetter til det nye skud på konferencestammen, Opening Oceans Conference, der finder sted onsdag og torsdag.
Vice administrerende direktør i A. P. Møller - Mærsk, Claus V. Hemmingsen og Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er onsdag blandt deltagerne på Opening Oceans Conference.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler torsdag på den anden store konference, der finder sted sideløbende med Danish Maritime Fair, teknologikonferencen Danish Maritime Technology Conference. Denne konference har onsdag HKH Prins Joachim som åbningstaler.
Danish Maritime Fair er en del af Danish Maritime Days, et bredt samarbejde mellem en række aktører i den danske maritime branche, organiseret af Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen.
Lokomotivværkstedet er beliggende i Københavns Sydhavn, tæt på byens centrum. Adressen er Otto Busses Vej 5A, 2450 København.