IMO hylder fortid og fremtid på 70-års dag
FN’s Søfartsorganisation, IMO, fejrer i dag sin 70-års fødselsdag i forbindelse med World Maritime Day 2018. Det er nemlig 70 år siden, at grundstenen til IMO blev lagt i 1948. Det fejres i hovedkvarteret i London, hvor årets tema er ”IMO 70: Our Heritage – Better Shipping for a Better Future".
Tallet 70 henviser til, at IMO blev grundlagt for 70 år siden med vedtagelsen af IMO-konventionen i 1948, der trådte i kraft 10 år senere. I den anledning er årets tema centreret omkring IMO’s historiske arv, samt hvordan organisationen også fremover kan sikre søfartens positive bidrag til resten af verden.
I forbindelse med 70-åreet har IMO også lavet en udstilling, der kommer rundt på seks kontinenter. Den kommer desværre ikke til Danmark, men kan i Europa opleves i England, Polen, Italien og Finland, samt en lang række andre lande. Der er en kort præsentation af udstillingen, samt kort, der viser, hvor den kommer på IMO’s hjemmeside HER
70-året har været fejret verden over i løbet af året, og senest 13.-15. juni, hvor den polske havneby Stettin afholdt årets store IMO-konference (World Maritime Day Parallel Event) med deltagelse af repræsentanter fra hele verden her iblandt Danmark.
IMO’s generelsekretær Kitack Lim har i en videohilsen fokus på fortiden og fremtiden. Herunder at IMO’s arbejde sikrer lige konkurrencevilkår, et sundere miljø, samt at regler er med til at understøtte udviklingen af nye innovative løsninger til gavn for både søfarten og dets omgivelser.
Du kan se Kitack Lims hilsen i videoen herunder
Redaktionen