Molslinjen konverterer Øresundsfærge til batteridrift
Molslinjen har indgået en aftale med den svenske batterileverandør Echandia om levering af et batterisystem til konvertering af M/S Hamlet fra fossil til fuld elektrisk drift.
M/S Hamlet, der sejler for Øresundslinjen mellem Helsingør og Helsingborg får monteret et batterisystem, der kan genoplades i begge havne på 11 minutter i gennemsnit og har en garanteret levertid på minimum ti år, oplyser den svenske leverandør.
"Efter at have evalueret flere batterileverandører til dette betydelige konverteringsprojekt, skilte den overlegne levetid og lavere vægt af Echandia batterisystemet sig ud som de primære årsager til, at Echandia fremstod som det optimale valg for os," siger Kristian Durhuus, CEO i Molslinjen.
"Disse faktorer bidrager til de laveste Total Cost of Ownership (TCO) og miljøaftryk sammenlignet med andre muligheder,” tilføjer han.
Batterisystemet skal efter planen leveres i første halvår af 2025.
-emte