Klik venligst
danskerederier.gif

Molslinjens Express 4 hjemme i Aarhus

Molslinjens Express 4 hjemme i Aarhus

Mandag 25. februar 2019 kl: 08:00


Efter næsten en måned til søs lagde Molslinjens nye hurtigfærge, Express 4, søndag formiddag i smukt vejr til kaj i sin nye hjemhavn, Aarhus. De godt 11.100 sømils rejse fra Perth i Australien til Aarhus er vel overstået, og nu gøres Express 4 klar til at transportere gæster mellem Aarhus og Odden.

”Det er altid en dejlig oplevelse, når en helt nybygget færge efter års planlægning og hårdt arbejde endelig ligger på sin plads i havnen. Nu glæder vi os bare til at sætte den i drift og vise den frem til vores gæster”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Fra Perth på vestkysten af Australien gik turen over Det Indiske Ocean, gennem Suezkanalen, Middelhavet og Den Engelske Kanal, og efter at have rundet Skagen hjem over Kattegat til Aarhus. Sådan har rejsen set ud for Express 4, som i dag søndag kunne lægge til kaj i Aarhus Havn.

Express 4 skal sejle mellem Aarhus og Odden, og den nytilkomne færge betyder, at kunder på Kattegat nu vil blive betjent af tre af verdens største katamaraner, Express 2, Express 3 og Express 4.

”Det betyder, at vi med tre superfærger øger vores kapacitet på Kattegat med næsten 20 procent, og færgen betyder samtidig en yderligere styrkelse af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark”, siger Carsten Jensen.

Express 4 var lige en tur omkring Odden færgehavn, vist nok for at tanke brændstof inden den endelig sejlede ind i hjemhavnen i Aarhus klokken 11.33 søndag.

Express 4 indsættes i normal drift og har første afgang fra Aarhus mod Odden på Sjælland den 14. marts klokken 07.45.

Kilde: Molslinjen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Dansk designet og sejl-assisteret for de rige
- Aalborg Portland fornyer flåden med 3 skibe
- DFDS navngiver ny ro/ro Troy Seaways
- Bertram Rickmer´s på vej op igen
- Knud E. Hansen designer havforskningsskib
- Shells Prelude leverer sin første LNG
- Ulstein parat med RoPax koncept design
- Vind skal hjælpe ny LNG-drevet tanker frem
- Color Hybrid bliver Ship of the Year
- Maersk Honan søster på jomfrurejse
- Tre nye ekspeditions-krydstogtskibe bestilt
- Maersk Tankers bekræfter fire nybygninger


Dagens mest læste

- Norsk rigselskab går konkurs
- Fragtskib langt om længe trukket fri
- Forargelse i Folketinget over Dan-Bunkering
- Mette Frederiksen klar til at danne regering
- Stort fald i antallet af sunkne skibe


Ugens mest læste

- Holy Shit! - For sent på den…
- Det kan man da kalde en møg-dag…
- Elbe nr 5 tjekkes af danske eksperter
- Trump koster Miami´s “Big Three” kassen
- Endnu flere tons kokain fundet på MSC-skib
- Norsk fregat bliver solgt til ophugning
- Maersk Drilling har solgt Giant
- Total afskediger 200 ansatte i Esbjerg
- To rederier på vej med mega-ordrer
- Indien sender krigsskibe til Oman Bugten
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst