Klik venligst
danskerederier.gif

Viking Sky: Slæbebåd blev ikke alarmeret

Viking Sky: Slæbebåd blev ikke alarmeret

Tirsdag 4. juni 2019 kl: 15:15


Da Viking Sky udsendte sit mayday, da det uden motorkraft drev mod klippeskærerne ved den norske vestkyst, var slæbe- og supplyskibet Ocean Response blot 100 km væk. Men skibet hørte hverken meldingen fra Viking Sky eller gentagelsen fra den centrale norske redningskommando.

De nye oplysninger er kommet frem i den efterfølgende undersøgelse af hændelserne omkring Viking Sky, der i værste fald kunne have ført til en katastrofe, hvis det ikke var lykkedes at få skibet holdt fri af skærerne.

Ocean Response er en del af redningsberedskabet i Equinor og var på vej sydpå blot 55 sømil fra det nødstedte krydstogtskib, da alarmen gik.
Hvis mandskabet på Ocean Response havde hørt nødsignalet, ville de kunne have været fremme
ved Viking Sky på omkring fire timer.

Men nødsignalet blev sendt ud over VHF-radioen og Ocean Response var for langt væk til at opfange det.
“Det eneste vi hørte på radioen var, at der blev sagt noget i retning af “er der mange folk” fra en helikopter. Så blev der stille. Vi var for langt væk," Runar Eide, kaptajn på Ocean Response.

Skibet fortsatte derfor væk fra Viking Sky, mens den norske hovedredningscentral samtidig forberedte sig på en mulig katastrofe, indkaldte ekstra mandskab og sendte fem helikoptere i luften.

To mindre fartøjer var hurtigt fremme ved Viking Sky, men de havde ingen mulighed for at kaste en trosse og slæbe det store krydstogtskib.

På Ocean Response hørte man intet fra redningscentralen.
Først da selskabet, der forsikrer Viking Sky gik i aktion for at finde fartøjer, der var egnede til at bjærge skibet, blev Ocean Response kontaktet. Det skete kl. 18.35 - næsten fem timer efter det første nødsignal fra Viking Sky.

Kaptajn Eide kaldte sit mandskab på broen og fortalte, hvad der var i vente. Så blev kursen sat nordover og efter ca. ni timer var skibet fremme.
Det lykkedes at få kastet en trosse ombord på Viking Sky, der på det tidspunkt havde fået gang i tre af sine fire motorer. Herefter gik turen mod havnen med de knap 1000 passagerer og besætningsmedlemmer, der fortsat var på skibet efter helikopter-evakueringen af ca. 450 ombord.

Kilde: Sysla Maritime


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Aftale om Ellen er faldet på plads
- Den store maritime fest er i gang
- Det kan man da kalde en møg-dag…
- Elbe nr 5 tjekkes af danske eksperter
- Holy Shit! - For sent på den…
- Endnu flere tons kokain fundet på MSC-skib
- Vanvittigt: Malerarbejde på sejlende skib
- Dansk initiativ bekæmper pirateri
- Sjælden set vanvidssejlads i Miami
- Lydoptagelse: Vi er under angreb!
- DFDS hædret igen, igen, igen…
- Cosco-skib står på grund på 3. dag


Dagens mest læste

- Norsk fregat bliver solgt til ophugning
- Det danske flag i nedtur på rangliste
- Brand kan sæt fut i produkttanksektoren
- Aftale om Ellen er faldet på plads
- Den store maritime fest er i gang


Ugens mest læste

- Holy Shit! - For sent på den…
- Det kan man da kalde en møg-dag…
- Vanvittigt: Malerarbejde på sejlende skib
- Skibsofficerer anholdt for brandstiftelse
- Gigant napper to platforme på en uge
- Tankskib vædrer bro i USA
- Elbe nr 5 tjekkes af danske eksperter
- Trump koster Miami´s “Big Three” kassen
- Nye billeder af angrebet offentliggjort
- Endnu flere tons kokain fundet på MSC-skib
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst