Blot 129 containere fjernet på 18 dage
Det skrider fremad - men meget, meget langsomt - med at få tømt containerskibet ONE Apus for beskadigede containere i haven i Kobe i Japan. Og fra i morgen kommer det tid at gå endnu langsommere.
Det er et meget omstændeligt og tidskrævende arbejde at fjerne de beskadigede containere, der ligger hulter til bulter på ONE Apus efter stormen i Stillehavet, der førte til det største tab af containere fra et skib, der ikke samtidig er gået ned eller brændt.
Mellem den 11. og 29. december er det blot lykkedes at fjerne 129 containere fra skibet, der har en kapacitet på 14.000 teu.
Og når arbejdet går i gang igen på havnen i Kobe i morgen, vil det forventeligt gå endnu langsommere på grund af særlige sikkerhedsforanstaltninger og et løbende reparationsarbejde på skibets dæk, oplyser Ocean Network Express i en meddelelse.
Det blev estimeret, at skibet mistede 1.816 containere, da sejlede ind i en voldsom storm i Stillehavet den 30. november.
Videoen herunder giver et ganske godt indtryk af, hvor omstændeligt arbejdet med at fjerne containerne er. Du kan med fordel spole lidt i den godt 15 min. lange optagelse.
Kilde: Seatrade Maritime News