Klik venligst
danskerederier.gif

Kommende færgeudbud bliver grønne

Kommende færgeudbud bliver grønne
Foto: E-ferry

Tirsdag 16. november 2021 kl: 15:03


I løbet af 2024 udløber kontrakten med driften af de to statslige færgeruter Bøjden-Fynshav og Ballen-Kalundborg. Derfor er Transportministeriet ved at udarbejde nyt udbudsmateriale, så rederierne kan byde på driften af ruterne.

Og denne gang vil man ikke alene blive målt på økonomi og antal afgange på ruterne. Også den grønne omstilling vil komme i spil, skriver transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse, hvor han siger:

”Regeringen arbejder målrettet med at reducere Danmarks CO2-udslip og komme i mål med at reducere vores udledninger med 70 pct. i 2030. Her kan færgerne også bidrage, og derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling tænkes ind fra start i nye udbud og at der indhentes input både om den fremtidige drift på ruten og den grønne omstilling. Derfor vil der være fokus på den grønne omstilling i det kommende udbudsmateriale.”

Danske Rederier hilser udviklingen velkommen:

”Det er fornuftigt at konkurrenceudsætte det grønne parameter i færgedriften også. Vi har længe sagt blandt andet i Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark, at emissioner bør indgå som del af det samlede udbud, når færgeruter skal fordeles, så vi er godt tilfredse med meldingen fra transportministeren”, siger viceadm. direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

Der er i de senere år sket en rivende udvikling mod en grønnere profil i dansk færgefart. Laderobotter, hybridfærger og eldrift er koncepter, der i den grad vinder frem.

”Færgerederierne har allerede investeret i blandt andet elfærger, hybridfærger og rotorsejl. Det er ikke småinvesteringer, der skal til for at nedbringe CO2-udledningen for store skibe, og derfor er det også rimeligt, at man er bedre stillet i et udbud, hvis man rykker på den grønne omstilling”, siger Jacob K. Clasen.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Fortsat ingen færge Hvalpsund - Sundsøre
- Dansk vindmølleskib udflages til Japan
- Pirater bringer Danmark i juridisk knibe
- Nye kystrutefærger yderligere forsinket
- Tilfangetagne pirater retsforfølges i Danmark
- Dryad: Dansk piratkamp en vigtig milepæl
- Rederier: Ildkamp understreger farlighed
- Esbern Snare i ildkamp med pirater
- 27 migranter druknet ud for Frankrig
- Nordic Shipholding øger sit tab i 3. kvt.
- Georg Stage fremtid fortsat uklar
- 20 skibe sidder fast i isen nord for Rusland


Dagens mest læste

- Femern: Fuld fart på gravemaskinerne
- Pirater bringer Danmark i juridisk knibe
- Dansk vindmølleskib udflages til Japan
- Passagerer må ikke blive i bilerne
- Video: Kina øver hangarskibs operationer


Ugens mest læste

- Sådan fjerner man et skibsvrag
- USA har dræbt ni iranske marinesoldater
- 20 skibe sidder fast i isen nord for Rusland
- Tag på en 115 år gammel sejlads
- Fond sikrer skibsværft mod overtagelse
- To fragtskibe på grund i Kielerkanalen
- Yara Birkeland på jomfrurejse til Oslo
- Malik Arctica er på vej til Sydpolen
- Vold mod skibsførere efterforskes ikke
- Verdens største brøndbåd leveret
Klik venligst
Klik venligst