Klik venligst
danskerederier.gif

Færgesekretariatet fejrer lavere takster

Færgesekretariatet fejrer lavere takster

Onsdag 9. maj 2018 kl: 15:21


Årsmødet i Færgesekretariatet startede i går på Tunøfærgen, hvor cirka 70 deltagere fra øfærger, kommuner og rederier sejlede til Tunø. Her var frokost og velkomst ved Færgesekretariatets formand Michel van der Linden, Odders borgmester, Uffe Jensen og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen.

Samsøs borgmester, Marcel Meier orienterede om, at Godstakstregulativet og Landevejsprincippet til sammen har sat en god udvikling i gang, både generelt og i høj grad på Samsø – med markant flere turister, mere erhverv og større bosætning.

Den 9. maj blev selve årsmødet afholdt i Odder. Sekretariatslederen gennemgik det fælles færgearbejde. Et vigtigt område er Landevejsprincippet, som er i gang med at blive evalueret. Færgesekretariatet arbejder for, at det udfoldes til et fuldt landevejsprincip og en mere retfærdig og forståelig fordeling.

Det kan være en lang og indviklet øvelse som turist at booke en billet til en øfærge. Det kan endog være vanskeligt at finde og forstå hjemmesiderne og gennemføre bookingen. Færgesekretariatet vil sammen med medlemmerne arbejde på en mere fælles og brugervenlig indgangsportal til færgerne.

Forsikringsmægler, Michael Weber fra EDGE Group holdt oplæg om forsikringstjek og de store forbedrings- og besparelsesmuligheder, der ligger i at se mere fokuseret på kommunens søforsikringer.

Lars Clausen, adm. fra firmaet LOGOS, der udvikler og sælger betalingssystemer, gav sit bud på en fælles platform for øfærgernes betalings- og bookingløsninger. Han pegede på, at arbejdet med bookingsystemet vil medføre, at selve takstsystemet bliver gennemgået og forenklet. Det vil samtidig spare penge, hvis flere færgeselskaber går sammen om udviklingsarbejdet.

Sekretariatet er nævnt i Regeringens Blå Vækstplan, ligesom statsrevisorernes rapport om sekretariatet er meget positiv over for arbejdet. Sekretariatet blev opfordret til at fortsætte den gode indsats – med base på Ærø.

Jan Fritz Hansen gennemgik resten af Færgesekretariatets indsatsområder, blandt andet fælles indkøbsordninger og regelforenkling og der var mange kommentarer og ideer fra mødedeltagerne. Et nyt revideret arbejdsprogram vil nu blive udsendt som opfølgning på Årsmødet.

Kilde: Færgesekretariatet


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Danske Rederier holder før-valg møde
- Danske Rederier søger inspiration hos unge
- Webinar om kabel- og rørgennemføringer
- Samarbejde skal give grønnere skibsfart
- Kvinder på dagsordenen
- IMO’s chef åbner e-Navigation Underway
- International flåde indtager København
- 3F Sømændene mod social dumping.
- Ocean Plastic Forum skudt i gang
- Maskinmestre ser på fremtidsteknologi
- Løkke: Samhandel giver fred og velstand
- Copenhagen Shipping Summit er aflyst


Dagens mest læste

- Krydstogtskib evakueres ud for Norge
- Krydstogtskib på vej mod havn i Molde
- Polak containerterminal opkøbt af Singapore
- 30-året for Exxon Valdez katastrofen


Ugens mest læste

- Containerskib kæntrer i Bandar Abbas
- Færøsk færge udstyres med en bådvinge
- Gammel dansk færge i canadiske problemer
- Krydstogtskib evakueres ud for Norge
- Plastoprydningsprojekt er gået i stå
- Brand om bord på tankskib i Østersøen
- Krydstogtskib på vej mod havn i Molde
- Flydende atomkraftværft skrottet
- Flere detaljer om ny hurtigfærge til Samsø
- Danskbygget FPSO sendes nu til skrotning
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst