Torskebestanden i bedring i vestlig Østersø

Fredag 22. juni 2018 kl: 15:00

Torskebestanden i bedring i vestlig Østersø
De senere års stop for torskefiskeri i den vestlige del af Østersøen i februar og marts måned, kan være tæt på en ophævelse. Det oplyser fiskeriminister Eva Kjer Hansen til FiskerBladet. EUs Fiskerikommissær Karmenu Vella fra Malta er villig til at kigge på grundlaget for en afgørelse i sagen.

Når torskestoppet som følge af artens tilbagegang blev henlagt til månederne februar – marts, blev det begrundet med hensynet til torskens gydeperiode. Det er blevet afvist af fiskerne, idet gydeperioden ligger fra slutningen af marts til udgangen af april hed det sig ifølge biologerne.

Nu tyder det på, at den maltesiske EU-kommissær på fiskeriområdet, har været villig til at lytte til den erfarne danske minister. Hun blev igen hentet til jobbet af statsminister Lars Løkke Rasmussen den 2. maj. Under et tiltrædelsesbesøg kort efter i Bruxelles fik hun lejlighed til at drøfte torskestoppet med kommissæren.

Viser det sig, at fiskestammen torsk som fastslået af biologerne har fået det bedre i den vestlige del af Østersøen, må restriktionerne fjernes. Kommissær Vela har forstået det danske budskab. Han er selv optaget af en forenkling i fiskeriet generelt, fortæller Eva Kjer til FiskerBladet.

Læs hele artiklen om dagen i den nye udgave af FiskerBladet herunder:






Martin Uhlenfeldt

Copyright © Maritime Danmark. Alle artikler, fotos og øvrige illustrationer, der er på disse sider, stammer fra Maritime Danmark. Artikler, fotos og øvrige illustrationer er beskyttet af de ophavsretslige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.