Navngivning af fleksibel miljøpram
Den 22. juni bliver verdens første fleksible miljøpram navngivet på Søby Værft. Miljøprammen er blevet til i et samarbejde mellem startup-virksomheden Flex-Feb og Søby Værft. Projektet er gennemført på 1½ år med støtte fra Miljøstyrelsen og Den Danske Maritime Fond.
Den fleksibel miljøpram kan i én arbejdsgang opsamle olieblandet vand, filtrere olien fra, lede det
rensede vand tilbage i havet og opbevare olien, til den kan pumpes over i et tankanlæg og genanvendes.
Fleksible miljøpramme er fem gange så effektive som sammenlignelig, kendt teknologi, og fleksible
miljøpramme gør det muligt at anvende patruljeskibe og andre ikke-specialskibe til at løse havmiljøopgaver.
Prammens dybgang øges ikke, når den fyldes med olie, så prammen er særlig anvendelig på lægt vand,
hvor bekæmpelse af olieforurening er den største udfordring, og den kan anvendes sammen med Beredskabsstyrelsens lægtvandsfartøjer.
Miljøprammen kan også opsamle andet overfladeaffald, og det faste dæk betyder bl.a., at den kan anvendes som arbejdsplatform i havne.
Redaktionen