Luftforurening lukker kinesisk havn. Video
Kinas Tianjin Port har suspenderet alle operationer indtil den 21. december, på grund af luftforurening. Bystyret har udsendt rød alarm. Lufthavnene i Tianjin og Beijing er også ramt af forsinkelser og aflysninger af mange flyvninger på grund af ekstremt lav sigtbarhed.
De fleste regioner i det nordlige Kina lider lige nu under voldsom luftforurening. Central Meteorological Observatory advarer om, at Beijing, Tianjin, Hebei, Shanxi, og Shaanxi vil opleve meget diset vejr. Forureningen vil toppe fra mandag til onsdag.
Ifølge en rapport fra Wilhelmsen Ships Service har havnemyndigheden i Tianjin stoppet al lastning og losning af bulklast. Der må forventes voldsom trængsel samt forsinkelser med at komme til kaj ikke mindst for tørlastskibe.
Kilde: Splash 24/7