SMM: God stemning og flere forretninger

SMM: God stemning og flere forretninger

Lørdag 8. september 2018 kl: 10:00


Lørdag morgen er der fortsat stor aktivitet i messehallerne i Hamburg, nu med at pakke ned efter en succesfuld messe der afspejlede, at optimismen er tilbage i den maritime branche. Mange firmaer - også danske - kunne drage hjem med en frisk kontrakt i inderlommen.

Den danske fællesstand, der traditionen tro var at finde i stueetagen i bygning B1, var som resten af messen velbesøgt. Godt 50.000 besøgende kunne arrangøren melde om fredag, da den sidste gæst forlod de gigantiske messehaller - hvilket er på niveau med de foregående messer.

Men i modsætning til sidste gang, var interessen for at købe markant højere - ikke mindst når det gælder grøn teknologi, et felt hvor danske virksomheder er med helt fremme.

Der blev da også knyttet mange kontakter og indgået handler i den danske hal. De fleste i stilhed, andre i fuld offentlighed. F.eks. Novenco der underskrev en aftale med Guangzhou Shipyard om levering af HVAC/R-systemer til op til fem ro/pax færger (se billede nedenfor).

Også Danfoss IXA havde kuglepenne fremme, da de undertegnede en ny aftale med Yanmar (nederst)

Overordnet set var det tidens løsen som digitalisering, green propulsion og emissions der tiltrak sig mest opmærksomhed, såvel i messehallerne som konferencerne.

Redaktionen







Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark