USS Fitzgerald hjem tre år efter dødsulykke

USS Fitzgerald hjem tre år efter dødsulykke

Onsdag 17. juni 2020 kl: 16:00


I dag er det præcis tre år siden, at USS Fitzgerald blev involveret i en fatal kollision, der dræbte syv søfolk. Og først for få dage siden var det sidste reparationsarbejde færdiggjort, og destroyeren kunne forlade Ingalls Shipbuilding i Mississippi og sætte kurs mod hjembasen i San Diego Californien.

“Ødelæggelserne er betydelige. Det var et stort hul i skroget under vandlinjen,” sagde viceadmiral Joseph Aucoin på en nyhedskonference på den amerikanske Yokosuka flådebase i Japan to dage efter kollisionen med et filippinsk containerskib den 17. juni 2017.

Syv amerikanske marinesoldater omkom og skibets skader var så omfattende, at det var tæt på at synke.

Siden er skibet blevet repareret og opdateret med det nyeste udstyr. Det oprindelige budget lød på 368 mio. dollar - knap 2,5 mia. kr. - men den endelige regning løb op i 523 mio. dollar - ca. 3,5 mia. kr.

Men så kan “Fighting Fitz” også returnere til US Navy´s Stillehavsflåde som “en af nationens mest duelige krigsplatforme,” ifølge admiral Eric Ver Hage, de er chef for flådens regionale vedligeholdelsescenter.

Timelapse videoen herunder viser skibet forlade tørdokken i april i fjor. Siden er det blevet færdigudrustet på værftet.



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark