Stor bulkcarrier på grund ved Mauritius

Stor bulkcarrier på grund ved Mauritius
Screendump / YouTube

Tirsdag 28. juli 2020 kl: 09:14


Lørdag gik den 203.000 DWT store bulkcarrier Wakashio på grund midt i et naturfølsomt kystområde på Mauritius. Skibet sejlede i ballast men har 3.800 tons brændstof om bord. Der er ingen meldinger om udslip fra det store skib.

Årsagen til grundstødningen er indtil videre ukendt, men mange skibe passerer farvandet, der ligger tæt på en af de mest trafikerede internationale skibsruter.

Lokale medier oplyser, at kystvagten forgæves forsøgte at komme i kontakt med besætningen om bord på Wakashio, fordi skibet var ude af kurs, men disse oplysninger er ikke bekræftede.

Bulkcarrieren, der er indregistreret i Panama, var undervejs fra Kina til Brasilien for at hente en ny last, da grundstødningen skete.

Wakashio, der er ejet af Nagashiki Shipping, står ifølge de lokale medier tungt på grunden kon 900 meter fra land.

Redaktionen





Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark