Pirater slår til i Guinea Bugten
KORT NYT: To hurtiggående motorbåde med bevæbnede pirater har angrebet et ghanesisk indregistreret fiskefartøj i Guinea Bugten, 108 sømil syd for South Cotonou i Benin. 5 besætningsmedlemmer er kidnappet.
Fire af de kidnappede er sydkoreanske statsborgere – inklusive skibets kaptajn og 1. styrmand. En filippinsk maskinassistent er også blandt de bortførte.
Oplysningerne stammer fra sikkerhedsfirmaet Dryad Global, der advarer den internationale skibstrafik om at holde skærpet udsyn i farvandet.
Kilde: Dryad Global