DFDS har indsat tredje færge på Irland
DFDS ruten mellem Rosslare i Irland og Dunkerque, der blev indviet i januar 2021, er blevet godt modtaget af irske vognmænd, der gerne vil undgå Brexit-trængslerne ved transport via England. DFDS forstærker på den baggrund indsatsen på ruten med indsættelsen af Optima Seaways.
Optima Seaways, der har en kapacitet på 2.200 lanemeter, sejlede sin første tur på ruten 11. maj med afgang fra Dunkerque. Færgen får en fast retur-rejse pr. uge på ruten, der også besejles af Regina Seaways og Visborg.
Kilde: DFDS