Bredgaard søsætter nybygning til Grønland
Bredgaard Boats i Rødbyhavn, der bygger glasfiberskibe til fiskeri og erhvervsformål, har netop søsat en knap 15 meter lang og 50 tons tung garnkutter - C Jane – til en kunde i Nuuk. Kutteren får en besætning på seks mand.
Bredgaard har i mange år leveret fiskefartøjer til det danske marked, men i takt med at antallet af aktive fiskere herhjemme falder, er der blevet længere mellem skibene.
Nu vil Bredgaard satse mere på det norske marked og andre eksportmuligheder.
Værftet er lige nu ved at lægge sidste hånd på en nybygning for en norsk reder - et projekt til 30 millioner kroner.
Redaktionen