Slået op d. 13.03.2025
Accounting Specialist i Gotlandsbolaget
Er du klar til at træde ombord på en spændende vækstrejse? Gotlandsbolaget søger en engageret og resultatorienteret Accounting Specialist til vores rute mellem København og Oslo.
Foto: Gotlandsbolaget
Vi tilbyder en unik mulighed for at kunne være med til at spille en nøglerolle i opbygningen af vores finansafdeling, hvor du vil arbejde sammen med over 800 kollegaer og indgå i et Finance team på 7 personer.
Om stillingen
Som Accounting Specialist vil du spille en vigtig rolle i vores finansafdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med alsidige opgaver og have direkte indflydelse på vores finansielle strategier og beslutningsprocesser. Da afdelingen er under opbygning, kan du være med til at forme og optimere disse, så vi er strategisk gearet til fremtiden.
Dine primære ansvarsområder
- Bogføring og afstemning af konti
- Udarbejdelse af finansiel dokumentation og rapportering
- Overvågning af virksomhedens økonomiske performance
- Identifikation af finansielle risici og muligheder
- Håndtering af kreditor- og debitorstyring
- Sikre korrekt og rettidig moms- og skatteindberetning
- Assistere med måneds- og årsafslutninger
- Samarbejde med revisorer og andre eksterne partnere
Hvem er du?
Vi leder efter en selvkørende kandidat med erfaring inden for bogføring og regnskab, der kan navigere i et opstartsmiljø. Du skal være i stand til at sætte struktur og arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver. Du er analytisk stærk, har gode kommunikationsevner og trives med at arbejde tæt sammen med kolleger i finansafdelingen.
Der kan være mange indgange til denne stilling, men nedenstående er nogen af de hovedpunkter, vi forestiller os, den rette kandidat kan have med i bagagen:
- Relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller lignende
- Dokumenteret erfaring med bogføring og regnskabsrapportering
- Stærke analytiske evner og erfaring med dataanalyse
- Erfaring med ERP-systemer og finansielle værktøjer
- Fejlfri i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
Hvorfor skal du vælge os?
Hos os får du mulighed for at være med til at forme fremtiden for en ikonisk rute mellem København og Oslo. Du bliver en central figur i denne spændende proces og får:
- En nøglerolle i et voksende team med stort potentiale
- Mulighed for at sætte dit præg på vores kultur og arbejdsprocesser
- En varieret hverdag med udfordringer og udviklingsmuligheder
- Attraktive vilkår, herunder pension, kantine og fitnessaftaler
- Chance for at opleve vores skibe gennem medarbejderrejse
- En arbejdsplads med fuld fart på, engagerede kolleger og havudsigt fra kontoret
Er du klar til at kaste anker hos os?
Send dit CV og en motiveret ansøgning på engelsk senest den 10. april 2025. Vi kalder til samtale løbende og forventer at have stillingen besat senest 1. juni 2025.
Har du nogen spørgsmål om stillingen, virksomheden eller andet så kontakt VP – Head of Finance, IT & Administration Peter Holleufer på peter.holleufer@cphosl.com.
Vi ser frem til at høre fra dig og sammen skabe fremtidens rejseoplevelser til søs!
Vi har i mere end 150 år skabt mindeværdige rejseoplevelser på ruten København-Oslo. Sidste år rejste 700.000 gæster med vores to skibe Nordic Pearl og Nordic Crown på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding.
Den 1. november 2024 blev ruten overtaget af Sveriges ældste passagerrederi Gotlandsbolaget, der blev grundlagt i 1865. Gotlandsbolaget investerer i fremtidens skibsfart og ny teknologi samt udvikler bæredygtige destinationer og besøgssteder. I Gotland ejer selskabet flere hoteller og ejendomme. Gruppen har i dag omkring 1.500 ansatte og er listet på Nasdaq First North, Sverige. GotlandsBolaget er forpligtet til at give lige jobmuligheder uanset race, farve, afstamning, religion, køn, national oprindelse, seksuel orientering, alder og statsborgerskab.