APM Terminals satte rekord i Los Angeles
Containerskibet CMA CGM Benjamin Franklin er det største containerskib, der har anløbet en nordamerikansk havn. Det skete den 26. december, da skibet anløb APM Terminals Pier 400 Los Angeles, hvor 11.200 containere blev håndteret på 56 timer.
”Dette er en meget vigtig milepæl for amerikansk havnedrift, og vi er stolte af at være en del af det”, sagde Jeff De Best, Chief Operating Officer i APM Terminals i forbindelse med anløbet.
CMA CGM Benjamin Franklin blev budt velkommen til Los Angeles af borgmester Eric Garcetti ved en ceremoni, der blev holdt hos APM Terminals Pier 400 Los Angeles, hvor også kongresmedlem Janice Hahn dukkede op.
I alt blev 11.200 containere håndteret på 56 timer.
”Vores operationsteam har arbejdet med otte kraner på et enkelt skib i mere end et årti, så vi har tiltro til vores kernekompetencer”, sagde Steven Trombley, adm. direktør hos APM Terminals.
Der er for øjeblikket 200 af de såkaldte ULCS-containerskibe i drift globalt, og det største har en kapacitet på 19.224 TEU. Hos APM Terminals Pier 400 Los Angeles var den tidligere rekord på 13.000 TEU, som blev sat i juni 2014, da skibet Cosco Development anløb terminalen.
APM Terminals Pier 400 Los Angeles var nr. et målt på produktivitet blandt de nordamerikanske havne i 2014 i JOC Group’s årlige produktivitetsrapport med 92 kranflytninger pr. time.
Kilde: APM Terminals