Atlas Shipping er gået konkurs
Kreditkrisen og den nedturen på de internationale shippingmarkeder, har kostet det første danske rederi livet. Atlas Shipping indgav torsdag konkursbegæring til Sø-og Handelsretten i København. Rederiet opererer en flåde på 41 skibe og har 25 ansatte.
Atlas Shipping, der driver shipping og rederivirksomhed fra kontorer i København, har haft fokus på tørlastmarkedet. Netop den del af shippingmarkedet krisen er gået værst ud over.
Rederiet, der blev etableret i 1996, har været en aktiv befragter på stykgodsmarkedet, og opererer en flåde på 41 fartøjer, der spænder fra handysize til panamax bulkcarriers.
Konkursbegæringer sker "på grund af det historiske fald i fragtraterne".
"Vi er desværre nødt til at erkende, at de nuværende fragtrater og charter-partier, vi har indgået før krisen, vil indebære et likviditetstab på omkring 3 millioner dollar om ugen, hvis vi fortsat vores operationer i deres nuværende form", skriver rederiet i en meddelelse.
"Ledelsen har været nødt til at indse, at hvis gruppen fortsætter sine aktiviteter, vil vi ikke være i stand til at opfylde vores forpligtelser som de forfalder."
Alle 25 ansatte i koncernen blev underrettet før konkursbegæring blev indgivet orsdag formiddag.
Kilde: Tradewinds