Brand om bord på beskudt tanker slukket
Den brand der tirsdag opstod om bord på det græsk kontrollerede tankskib Brillante Virtuoso, efter at det blev angrebet og beskudt med raketstyrede granater af somaliske pirater 20 sømil ud for Aden, meldes nu at være helt slukket.
I første omgang lykkedes det den 23 mand store besætning at slukke branden i overbygningen, men den blussede op igen, hvorefter størstedelen af besætningen gik i bådene og blev samlet op af et amerikansk krigsskib.
Men nu er det lykkedes de tilbageværende besætningsmedlemmer assisteret af bjærgningsmandskab at slukke ilden og køle skibets overbygning ned.
Ud over flere andre skibe, ledsager et miljøskib nu den 150.000 DWT store tanker i havn.
Brillante Virtuoso var på vej fra Ukraine til Qingdao i China, da det blev angrebet. Piraterne opgav dog deres forehavende, da et amerikansk krigsskib kom det græskkontrollerede tankskib til undsætning.
Angrebet på tankskibet, der er fuldt lastet med råolie, vakte stor bekymring for, at situationen kunne udvikle sig til en naturkatastrofe
Redaktionen