Clipper gør ex-Norden handysize skibe klar
Clipper er i gang med at klargøre de to første af fire 32.000 DWT handysize tørlastskibe, som rederiet sammen med sine partnere i juni købte af Norden. Skibene skal indgå i Clippers Logger Pool som for øjeblikket består af 31 skibe.
De to skibe, som navngives Clipper Kastoria (tidl. Nord Hong Kong) og Clipper Panorama (tidl. Nord Vancouver) befinder sig i øjeblikket på Besiktas Shipyard i Tyrkiet hvor de er ved at blive malet om og gennemgå serviceeftersyn.
Clipper Kastoria er stort set klar og ventes at forlade værftet snarest, mens Clipper Panorama blev tørdokket den 18. august.
De to sidste skibe, Nord Houston og Nord London, leveres til Clipper senere. De fire handysize skibe er alle bygget i 2011 på Jiangmen Nanyang Shipyard i Kina
Kilde: Clipper