Sikkerheden i Østersøen i fokus ved Nato-møde
Statsminister Mette Frederiksen erklærer sig “dybt bekymret” over situationen i Østersøen forud for dagens møde i Helsinki mellem en række af NATO´s medlemslande i Østersøregionen.
De seneste måneders kabelbrud i Østersøren har givet hovedbrud blandt NATO-landene i regionen. Dagsordenen til dagens møde er derfor sikkerheden i Østersøen, og hvordan den kritiske infrastruktur på havbunden kan beskyttes bedre.
“Jeg er dybt bekymret over situationen i Østersøen og i Ukraine. Dette møde er vigtigt. Vi er nødt til at arbejde tættere sammen i Østersøen, sagde den danske statsminister forud for mødet ifølge TV 2.
Ud over Mette Frederiksen deltager bl.a.også NATO's generalsekretær, Mark Rutte, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Polens premierminister, Donald Tusk, og Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.
Og det er ifølge Tobias Liebetrau, der forsker i cybersikkerhed på Center for Militære Studier på Københavns Universitet en rigtig god idé at diskutere, hvordan sikkerheden i Østersøen kan øges:
“Det er nødvendigt at mødes og snakke sammen, når vi ser så konkrete og reelle trusler, som vi gør i øjeblikket. Det er vigtigt, at man harmoniserer og synkroniserer indsatsen på tværs af Nato-landene i Østersøen, og vi reagerer samlet.Vi har flere af de her kabelbrud, så der tegner sig jo et mønster,” siger han til dr.dk.
-emte