Ingen beviser mod Yi Peng 3
Den svenske havarikommission har ikke fundet beviser på at det var en bevidst handling, at det kinesiske skib Yi Peng 3 i november sidste år slæbte et anker efter sig i halvandet døgn. Ankeret beskadigede to undersøiske kabler i Østersøen.
Foto: Vesselfinder
“Meget tyder på at der er tale om et uheld. Men det er klart, at hvis man vil gøre noget bevidst, så gør man det på en måde, så man begrænser muligheden for at blive opdaget så godt man kan”, siger Jonas Bäckstrand, Chair of Investigations, Statens Havarikommission i Sverige.
Havarikommission slår i sin rapport fast, at Yi Peng 3 nåede at slæbe et anker efter sig over en distance på 180 sømil.
Yi Peng 3 lå efterfølgende for anker i Kattegat i over en måned, inden det efter et kontrolbesøg om bord, og omfattende diplomatisk aktivitet mellem Danmark, Sverige og Kina, fik tilladelse til at fortsætte sejladsen.
-mauh