Containerraterne er sprunget i vejret
Raterne for at fragte en container fra Shanghai ti Rotterdam er sprunget 114 procent i vejret i løbet af den sidste uge. Det fremgår af nye tal fra World Container Index (WCI). Tallene dokumenterer, at det er lykkedes rederierne at presse containerraterne i vejret.
Den 23. februar kostede det 1.276 dollar at fragte en 40-fods container fra Shanghai til Rotterdam. Den 1. marts lå prisen på 2.732 dollar - en stigning på 1.456 dollar, eller 114 procent.
"Spørgsmålet er så, om de nye priser holder, eller om de vil blive undergravet over tid. Det er vores vurdering, at spotpriserne vil falde i løbet af næste uge. Men containerrederierne har trukket så meget kapacitet ud af markedet, at der vil være basis for en vis forøgelse af raterne i en periode”, siger Philip Damas, direktør i Drewry, i en kommentar til tallene.
Containerrederierne har varslet en ny stigning i containerraterne mellem Asien og Europa med virkning far den 1. april.
Kilde: Drewry