Containerrederier kan ikke hæve priserne
Medlemmerne af containerkonferencen Transpacific Stabilization Agreement – TSA, der blandt andre tæller danske Mærsk Line, får vanskeligt ved at komme igennem med at indføre deres højsæsontillæg i år. Det skriver Bloomberg News.
De 14 rederier i TSA har allerede udskudt deres højsæsontillæg to måneder, på grand af det vanskelige marked og de dårlige økonomiske nøgletal. Men nu er det planen, at indføre et højsæsontillæg på 400 dollar pr. TEU fra Asien til USA.
”Der er tvivl om, hvorvidt rederierne vil have succes med at indføre tillægget. Specielt når man overvejer, at amerikanerne ser ud til at være mindre villige til at bruge penge. Rederierne har problemer med at fylde deres skibe samtidig med, at brændstofomkostningerne er høje. Det er ikke en god kombination”, siger shippinganalytiker ved KTB Investment & Securities, Shin Ji Yoon, til nyhedsbureauet.
Kilde: euroinvestor.dk