DFDS bød ikke nok for SeaFrance
Handelsretten i Paris besluttede onsdag, at det bud på 5 millioner euro - som DFDS og dets franske partner LDA har afgivet for at overtage det franske færgerederi SeaFrance - ikke er stort nok. Derfor skal der nu være en ny budrunde
Retten besluttede, at SeaFrance juridisk set nu træder i likvidation, men at rederiet får lov til at fortsætte sine aktiviteter frem til den 28. januar næste år,
Samtidig bliver der nu en ny budrunde, der kører frem til den 12. december, hvor interesserede købere på ny kan afgive bud på at overtage færgerederiet.
Handelsretten fandt, at såvel DFDS bud - som buddet fra det kooperativ franske fagforeninger har dannet - var uacceptabelt lave.
DFDS overvejer nu sammen med sin franske partner, om man er parat til at afgive et nyt og højere bud.
SeaFrance indstillede tirsdag sejladserne, men de ventes at blive genoptaget igen torsdag.
Hvis ikke der lykkedes at hale et bedre tilbud hjem i løbet af den nye budrunde, drejer SeaFrance nøglen om ved udgangen af januar 2012.
Kilde: connexcion.fr