DONG forbereder Hornsea Project One
DONG Energy gennemfører lige nu de nødvendige forberedelser til at starte offshorearbejder på den 1.2 GW Hornsea Project One havmøllepark, der ventes at starte i september. Forarbejderne omfatter eksempelvis fjernelse af kampesten og potentielt ueksploderede genstande, UXO.
Efter færdiggørelsen af arbejdet med fjernelse af stenblokke UXO vil DONG i september indlede de forberedende installationer for eksportkablerne. Korrosionsbeskyttelsearbejdet er planlagt til at starte i fjerde kvartal 2017 og forventes afsluttet i fjerde kvartal 2018.
Installation af de fire offshore transformerstationer er planlagt at begynde i andet kvartal af 2018. Alle andre offshore-arbejder, såsom installation af fundamenter og forbindelseskabler internt i havmølleparken, forventes i øjeblikket at starte i begyndelsen af 2018.
Hornsea Project One vil først komme i produktion i 2020 og blive verdens største havmøllepark. Den vil bestå af op til 174 turbiner. Siemens 7MW-møllerne ligger 120 km fra Yorkshire-kysten og dækker et areal på cirka 407 kvadratkilometer.
Kilde: Offshore Wind