DONG vil investere nye milliarder i Norge
Efter at nye beregninger viser, at der er mindre mængder gas i det norske Ormen Lange felt, som DONG er medejer af, end først antaget, er det danske energiselskab nu parat til at opkøbe nye ejerandele i gasfeltet
"Det vil være godt at få en større andel af projektet i 2012", siger Søren Gath Hansen, direktør for Dong Energy E&P, som efterforsker og producerer olie og gas, til dagbladet Børsen.
DONG vil dog ikke løfte sløret for, hvor store ejerandele man ønsker at købe, eller hvor mange milliarder man er villig til at betale for rettighederne.
Efter to skuffende prøveboringer i februar valgte feltets operatør Shell, sammen med de norske myndigheder, at reducere forventningerne til feltets reserver med 24 procent. Reserverne opgøres nu til 300 mia. kubikmeter gas, hvilket dog stadig er ganske meget, ser i forhold til det årlige danske forbrug på 4,3 milliarder kubikmeter gas.
"Hvis vi får en større andel, vil Dong Energy til gengæld for en investering i en større andel af det vigtige felt opnå en større mængde gas fra Ormen Lange", siger Søren Gath Hansen til avisen.
"Prognosen på gasprisen i 2013 og 2014 er højere end nu. Holder prognoserne, ser det ud til, at vi kan få mere for gassen efterfølgende".
Kilde: sydinvest.dk