Dyb nedtur for koreanske skibsværfter
Den samlede ordrebog hos de tre største sydkoreanske skibsværfter har ikke været lavere de sidste 13 år. Hyundai Heavy Industries, DSME og Samsung Heavy Industries har i alt skibe svarende til 23,87 millioner BT i deres ordrebøger.
Det er det laveste niveau siden november 2003, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap. Den samlede globale ordrebog befinder sig på et tilsvarende lavt niveau, nemlig på 98,18 millioner BT, hvilket er det laveste niveau siden 2005.
De kinesiske værfter har den største andel af den samlede globale ordrebog, nemlig 36,04 millioner BT, mens japanske værfter kommer ind som nr. tre med 22,13 millioner BT.
Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) fik dog for nylig en ordre på to VLCC-olietankskibe af BW Group. Til gengæld har DSME også fået aflyst en ordre på en olieproduktionsplatform til en værdi af 1,42 milliarder dollar.
Kilde: TradeWinds