Slået op d. 04.12.2024
Skoleskibet DANMARK søger maskinchef
MARTEC søger maskinmester til fast stilling på 1:1 ordning MARTEC er i rivende udvikling og det Blå Danmark efterspørger endnu flere dygtige unge med en maritim uddannelse. Derfor skal Skoleskibet DANMARK fremover sejle tre togter om året. Dertil kommer årlige vedligeholdelsesprojekter.
Derfor søges en kompetent og struktureret Maskinchef til Skoleskibet DANMARK til udmønstringer på 1:1 ordning. Ombord skal Maskinchefen/Enemesteren, i samarbejde med skibets maskindagmand, varetage Skoleskibets tekniske drift under togt samt opdatere og drive skibets planlagte vedligeholdelsessystem – MARAD.
Maskinchefen/Enemesteren skal undervise i Maskinlære på togtet. Du vil være med til at skabe en direkte forbindelse mellem teori og praksis for eleverne, og du vil fungere som rollemodel, gennem din funktion som maskinchef på skibet.
Du vil være mønstret såvel på skibets togter samt arbejde i skibets vedligeholdelsesperioder. Udenfor togter vil der være opgaver med udarbejdelse af dokspecifikationer og planlægning af øvrige vedligeholdelsesprojekter – samt indkøb af reservedele.
Kun ansøgere med gyldige danske certifikater – eller certifikater, som er godkendt af Søfartsstyrelsen i Danmark – vil komme i betragtning.
Jobprofil
- Selvstændig, teknisk dygtig og udadvendt maskinmester søges til at drive teknikken på DANMARK.
- Maskinmesteren skal være i besiddelse af et sønæringsbevis af minimum Maskinmester af 1. grad
- Maskinmesteren samarbejder med øvrige maskinchefer og rederiets inspektør vedr. dokningsarbejder og fremtidig vedligeholdelse/ driftsstatus.
Personprofil:
- Hands on erfaring, fra arbejde med mekaniske dieselmotorer, osmoseanlæg og vakuumtoiletanlæg
- Projektledererfaring fra værftsarbejde
- Stærk i mundtlig og skriftlig formidling på dansk og engelsk
- Gode IT-kompetencer og fortrolig med Office-pakken, især Word og Excel
- Lyst til undervisning og kontakt med unge mennesker.
- Værner om det gode sømandskab og brænder for at videreformidle mulighederne i Det Blå Danmark
- Er en god skibskammerat der trives med at lære fra dig
- Du er bosiddende i Danmark.
MARTEC og Skoleskibet Danmark tilbyder:
- Et udfordrende og krævende job med varierende opgaver
- En dynamisk og professionel arbejdsplads med indflydelse og ansvar.
- En god tone og engagerede kolleger
Interesseret?
Ansættelsesstart 1. marts 2025.
Stilling er på individuel kontrakt med udmønstring på DANMARK på 1:1 ordning.
Ansøgningsfrist 2. januar 2025.
Samtaler afholdes den 9. januar 2025 på MARTEC i Frederikshavn.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen eller MARTEC i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Nautisk Inspektør Rasmus M. Høgenhaug 2292 1541 eller Driftsinspektør Pia Nyborg 4021 6274.