Erstatningskrav vælter ind over rederiet
Efter at det peruvianske besætningsmedlem Gary Lobaton fredag anlagde erstatningssag mod rederier Carnival Cruises, der i sidste ende ejer det forliste krydstogtskib Costa Concordia, er erstatningskravene væltet ind over rederiet.
Erstatningskravene retter sig mod, at krydstogtskibets kaptajn Francesco Schettino var flere timer om at erkende ulykkens omfang, og undlod at informere passagerer og besætningsmedlemmer om den fare de udsatte sig for, ved at blive på krydstogtskibet.
Da kommandoen til at evakuere skibet endeligt blev givet, var det for sent at bruge en stor del af skibets redningsudstyr.
Gary Lobaton har krævet en erstatning på 100 millioner dollar, et krav som en gruppe tyske passagerer nu har tilsluttet sig. Sammenlagt er deres krav på 460 millioner dollar
- hvilket svarer til knap 2,6 milliarder kroner.
Costa Cruises, der er Costa Concordias nærmeste ejer, har tilbudt passagererne en erstatning på 11.000 euro pr. person. Men sagsanlæggene tyder på, at det næppe vil stille hverken passagerer eller ansatte tilfreds.
Kilde: Viborg Folkeblad