Ever Given kan have boret sig ind i bredden
Det enorme containerskib, der siden tirsdag morgen har blokeret Suez-kanalen i begge retninger, har tilsyneladende boret sig ind i bredden. Det viser et billedet - uden kildeangivelse - på Twitter. Syv slæbebåde arbejder fortsat på at trække skibet flot.
Arbejdet med at trække Ever Given - en gigant på 400 meters længde - fri af grundstødningen besværliggøres af skibets placering med bulben tilsyneladende solidt placeret i Suez-kanalen bred.
Der er ikke kildeangivelse på billederne i tweetet herunder, men det ser unægtelig ud til at være virkeligheden.
Ifølge de seneste oplysninger er nu otte slæbebåde i gang med at forsøge at trække skibet flot. Konsekvenserne for skibsfarten i området er enorme med mere end 100 skibe i kø i øjeblikket.
Hele 12 pct. af den søfragtede verdenshandel går gennem Suez-kanalen og knap 10 pct. af den sø-transporterede olie.
Derfor kan en prop i Suez-kanalen ligefrem påvirke prisen på råolie, som det ifølge Bloomberg er sket i dag på grund af grundstødningen.
OUF: new pics suggest the #EVERGIVEN might have impaled the canal shore with its bulbous bow. Wild if true.
— John Scott-Railton (@jsrailton) March 24, 2021
Bulbous bows look weird but modify how water flows around the bow, making ships more efficient.
Cant find credits on pics 1&2, 3 is shipbuilder Samusung Heavy Industries. pic.twitter.com/9c5CLgw3aa