Færgerederierne vælger ny formand
Molslinjens topchef, adm. direktør Carsten Jensen, er ny formand for Færgerederierne. Han blev enstemmigt valgt på årets generalforsamling i weekenden, hvor den adm. dir. for Scandlines, Carsten Nørland vil valgt til posten som næstformand.
Molslinjens adm. dir. Carsten Jensen er valgt som ny formand i Færgerederierne. Foto: Molslinjen..
Carsten Jensen overtager formandsposten fra Søren Poulsgaard Jensen, som efter eget valg har forladt Scandlines og dermed posten som formand i Færgerederierne,
”Færgerne binder landet sammen og er en uundværlig del af vores infrastruktur i Danmark. Jeg er enormt glad for at få lov til at tage roret i Færgerederierne og dermed i endnu højere grad være med til at præge fremtiden for dansk færgefart. Jeg vil gerne takke Søren Poulsgaard for hans store arbejde som formand for Færgerederierne og ønske ham god vind på hans videre færd,” siger Carsten Jensen.
ForSeas adm. direktør, Kristian Durhuus fortsætter som medlem af bestyrelsen.
Kilde: Danske Rederier.