FE venter stigende pirateri i Vestafrika
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det er i nogen grad er sandsynligt, at der vil ske en stigning i sørøveriet i Guineabugten på kort til mellemlangt sigt. Det er ikke sandsynligt, at sørøveri vil udvikle sig til kapringer af skibe, som det er kendt fra Somalia.
Tilstedeværelsen af statslige myndigheder i de vestafrikanske kyststater betyder, at det ikke vil være muligt at tilbageholde skibe i månedsvis. Det skriver
Sørøverne i Guineabugten har i modsætning til de somaliske pirater kun meget begrænset erfaring med at tilbageholde skibe og kun mindre erfaring med at tilbageholde besætningsmedlemmer.
Derimod ses voldsanvendelse oftere i forbindelse med sørøveri i Vestafrika end ved pirateri ved Somalia
FE vurderer, at det er sandsynligt, at sørøveriet ved Benin foreløbig skal betragtes som berigelseskriminalitet. Besætningerne udgør således sjældent en egentlig værdi for sørøverne.
Sørøverne i området er specialiseret inden for olietyveri, hvor olien omlades til ventende skibe på aftalte positioner.
De fleste angreb i Guineabugten finder sted mellem 5 og 15 sømil fra kysten, hvor sørøverne i mindre fartøjer angriber skibe til ankers på reden eller under gang. Sørøvernes foretrukne mål er tankskibe og supportskibe, der understøtter olieindustrien i området.
I 2011 har specielt Benin oplevet en kraftig stigning i sørøveri, mens der ikke blev registreret angreb eller kapringer ved Benin i 2010. I samme periode i 2011 er der konstateret et fald i sørøveriet ud for Nigeria.
Det er i nogen grad sandsynligt, at udviklingen skyldes, at de nigerianske sørøvere har flyttet deres operationsområde og spredt deres aktiviteter fra de konfliktramte områder ved Nigeria ud for Lagos og omkring Nigerdeltaet til kystområderne ved Benin.
Beninske og nigerianske flådeenheder har siden oktober 2011 udført en fælles patruljering, som har resulteret i et fald i antallet af angreb.
Kilde: Forsvarets Efterretningstjenest