Fjord Line overvejer at skifte havn
Den langvarige konflikt mellem Fjord Line og Kristiansand Havn får nu rederiet til at overveje at skippe Kristiansand, når Fjord Line næste år modtager sine to store nye færger. Langesund kan blive havnen der erstatter Kristiansand.
”Med baggrund i de mange og fortsat uløste sager mellem Fjord Line og Kristiansand Havn, tog vi i foråret kontakt til Grenland Havn, for at få undersøgt mulighederne for, eventuelt at benytte Langesund Færgeterminal som anløbshavn for vore to nye cruisefærger”, siger Fjord Lines administrerende direktør Ingvald Fardal
Han understreger, at dialogen har været særdeles god, og at muligheden for at skifte havn nu er til stede.
”Hvis vi flytter anløbet fra Kristiansand til Langesund vil det indebære, at overfarten til Hirtshals vil blive ca. 30 minutter længere. Men det vil fortsat være muligt at fastholde den planlagte sejlplan med fast afgangstider fra alle havne alle dage året rundt”, siger Ingvald Fardal.
Han understreger dog, at rederiets Fjord Lines Express-linje mellem Kristiansand og Hirtshals, ikke vil blive berørt af et eventuelt havneskift for de store færger.
Kilde: Fjord Line