Flere gråsæler i Danmark
Gennem det seneste årti er antallet af gråsæler i Østersøen steget markandt omkring Bornholm, samt ved Rødsand og Falster.
Danmarks Fiskeriforening skriver, at der efter et helt århundredes pause igen er konstateret ynglende gråsæler i de danske farvande. Dog er stadig de fleste sæler kommet fra nordligere steder.
“Vi formoder, at der for Østersøen er tale om, at fødegrundlaget med stigningen i torskebestandene er blevet bedre for gråsælerne – også i den danske del af havet. Der kan desuden være tale om, at bestanden i den nordlige af Østersøen har vokset sig så stor, at dyrene faktisk mangler plads og føde og derfor i stigende omfang rykker sydover”, siger seniorforsker Jonas Teilmann fra DCE; Nationalt Center for Miljø og Energi i Aarhus på DCE’s hjemmeside.
Som bekendt betyder stigningen af antallet af gråsæler, at mange fiskere har problemer med at sælerne æder af deres fangst og bider i deres udstyr. Danmarks Fiskeriforening arbejder imidlertid på at få reguleret bestanden.
Kilde: Danmarks Fiskeriforening