Første strøm leveret fra Walney Extension
Den første elektricitet er sendt i land fra DONG Energy's havmøllepark Walney Extension. MHI Vestas Offshore Wind har installeret den første af de 40 V164-8,0 MW møller og strømmen eksporteres nu til det britiske elnet. Det markerer en vigtig milepæl for det 659 MW store projekt.
”Eksporten af den første strøm til elnettet følger tidsplanen og er kulminationen på et omfattende arbejde både på land og til havs og samtidig et resultat af den kæmpe indsats, som alle, der har været involveret i projektet, har bidraget med. Arbejdet med at sætte dette rekordstore projekt i søen skrider i det hele taget rigtig godt frem”, siger Andrew Cotterell, Walney Extension Programme Director i DONG Energy.
Når de øvrige 47 vindmøller fra Siemens Gamesa er installeret, vil havmølleparkens i alt 87 møller, der er placeret ud for Cumbrias kyst i det nordvestlige England,
kunne forsyne over en halv million britiske hjem med strøm.
Walney Extension vil, når den er fuldt idriftsat, overhale London Array som verdens største havmøllepark i drift.
Kilde: DONG Energy