Forsvarsministeren ser med alvor på sagen
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ser med “stor alvor” på sagen om det kinesiske fragtskib, der fortsat ligger for anker midt i Kattegat og sættes i forbindelse med de to kabelbrud i Østersøen søndag.
Det kinesiske skib Yi Peng 3 overvåges fortsat af et dansk patruljeskib, men det ligger stille lige på grænsen mellem dansk territorialfarvand og dansk økonomisk zone i Kattegat.
Forsvaresministeren oplyste onsdag, at han havde drøftet sagen med sine nordiske kolleger “som fylder meget med god grund”.
“Det er ikke nogen hemmelighed, at Forsvaret jo har fulgt skibet, og derfor er det også sådan, at de relevante danske myndigheder er optaget af denne sag,” sagde Troels Lund Poulsen ifølge BT.
Det kinesiske skib er i søgelyset, fordi det befandt sig tæt på det sted, hvor datakablerne blev beskadiget.
De svenske myndigheder efterforsker sagen som mulig sabotage.
-emte