Fremantle Highway slæbes nu til hollandsk havn
Det udbrændte biltransportskib Fremantle Highway skal slæbes til havnen i Eemshaven, oplyser de maritime myndigheder i Holland.
Ifølge branchemediet Maritime Bulletin er opgaven med at slæbe det knap 200 meter lange biltransportskib til havnen i det nordlige Holland allerede begyndt.
Skibets tilstand rapporteres fortsat som stabil uden synlige tegn på den brand, der har totalskadet skibet, der er lastet med knap 3.800 nye personbiler heraf 498 elbiler.
Der er ifølge AIS-data torsdag morgen fire slæbebåde omkring skibet sammen med to fartøjer fra den hollandske kystvagt. Slæbet foregår angiveligt med en meget lav hastighed på 2 knob.
-emte